Amerikabrevet – tante Marthas historie

Martha Dahl konvolutt

Min oldefars søster Marith ble født på Støren 10. februar 1852. Som «uægte» barn fikk hun en vanskelig start i livet og måtte tidlig lære å ta vare på seg sjøl. Hun ble gift med Anders Dahl og i 1879 emigrerte de til Amerika sammen med døtrene Marie, tre år og Anna, ett år. Etter noen år mista de kontakten med slektningene i Norge og i mange år kom ingen livstegn fra dem. I 1930 kom det uventa et langt brev fra Canada der tante Martha (Marith ble til Martha etter at hun kom til Amerika) forteller en dramatisk og gripende historie om de utfordringene livet som nybygger på prærien i Benson County i Nord-Dakota bød på, og hvordan hun havna i Canada. Brevet er ført i pennen av hennes datter Marie som skriver godt norsk til tross for at hun forlot Norge bare tre år gammel over femti år tidligere. Nedafor kan du lese brevet og se bilde av tante Martha ved huset sitt i Medicine Hat der hun døde i 1934.

Martha Dahl-1

”Tante Martha”  (til venstre) i hagen utenfor huset sitt i Medicine Hat ca 1930

Medicine Hat, Alberta Canada
July 5th. 1930
Min Søster Marie.
Jeg maa nu prøve at svare paa dit kjærkomne brev som var bode sorg og glæde. Jeg havde aldrig tænkt at jeg skulde faa høre ifra mit folk igjen. Jeg blev nok bedrøvet over at se at begge mine brødre er afgaaet ved døden. Jeg viste at Moder var død, for en tid siden, men det var alt. Jeg har prøvet før at finde eder, men brevene kom alltid tilbage, saa var det en veninde of min her som sagde at jeg skulde skrive til Consulen, og at han kunde nok finde eder, og naar jeg fik svar fra eder sa har han nok fundet eder.
Saa er jeg den eneste som er igjen af vores lille family, og du er nok omtrent ret om alderen ogsaa. Jeg bliver 79 aar den 10-de Februar 1931. Jeg er frisk og rask til dato, men du maa ikke tro at jeg er som i mine unge dage. Men jeg har det godt for jeg har min elste datter hos mig som er nu en ung enke paa 54 aar og som er skribenten.
Nu maa jeg prøve at fortelle eder lidt om mine Aar her i America. Jeg fandt nok ikke noken guldmine, eller ku i grøndt grass. De første tre Aar her i America, saa var vi paa en rented farm, hvor vi fik halve of cropen, daarlig Avling og daarlig pris, ogsaa et barn hver 2 Aar eller der omkring. Saa flyttede vi paa præriere hvor vi livede i 13 aar og hvor alle vores barn blev født, 8 i talet, og i mellem tranger tider – daarlige kropper, daarlig pris, og en stor familie saa var vi stand til at komme helsig igjennom til vi havde en mængde med Kreaturer og 5 hester, vogner og husbeholdning og nogle penge, og da skulde vi ud paa den store Nord Dakota prærier, og tage op en Homestead, det var i 1897. Det var da at ulyken kom ind i familien, den første vinter. Mars den 6th 1898 saa døde vore lillie gut (baben) han skulde blevet 5 Aar den Mai maaned. Saa tog vi Homestead og begynte at lave vores hjem, vi fixede op et noksaa pent et hem.
Saa i 1902 saa døde far (din Onkel), saa havde jeg 2 halv-voksne gutter som drev farmen til 1905, saa døde den anden af gutterne, of galloperende Tærin, han var da 18 aar gammel, og tre (3) dage senere saa døde en gift pige, hun døde ikke 23 aar gammel og livede et liden pige, som jeg maatte tage og drage op som min egne. Den lille pige vanted en maaned paa 3 aar da jeg tog hende, hun bliver nu 28 aar den 15 August, er gift og har 4 barn.
Saa havde jeg en anden datter som blev Enke en maaned senere. Hendes mand blev dræbt paa Rail-Roaden. Saa var der mer sorg igjen. Hun havde en liden gut som ogsaa ikke var 3 aar gammel. Saa var der tre sørgelige hjem med en gang. Saa var nok enden ikke enda. Dise døds-falt hente i July og August i 1905. I November 1905, saa blev min eldste gut totalt blind. Han havde vært ude og hunted, og blev skudt. Dette havde lavet poisen i hans legeme og af dette blev han blind. Saa tog jeg ham til de beste øienlægere her, hvilken er i Rochester Hospital i Minnesota, og blev opereted paa. Han var blind den hele vinter, men om vaaren fik han sit syn paa et øye, og var ganske bra i 2 Aar, da blev han pluselig syg og døde inden 24 timer. Han døde i 1908 og blev begraven Januar 2nd 1909. Og 22 Februar 1906 saa døde en voxendatter ogsaa, 28 Aar gammel, gift men ingen barn. Den voxen gutten var ogsaa 28 Aar nor han døde.
Saa i Alt saa begrov jeg jeg 6 af mine barn saa du kan tro at det ikke alt var godt. Men da blev sorgen for stor. Hver gang jeg gik ut til den lille by, saa gik jeg paa grav-yarden, saa ved du dette kunde ikke gaa on. Saa solte jeg hvad jeg havde og reiste til Canada, hvilket er nu 21 Aar i vaar siden. Naar jeg kom til Canada saa tog jeg op en Homestead, for jeg havde 6 Kuer, 2 Aarsgamle kviger, 4 Kalver og en liden hest. Ogsaa var jeg alene og denne lille pige som var da 6 Aar gammel,
Men ulykken var nok ikke endt enda. Jeg var paa farmen i 14 maaneder. Den andre Vaaren som jeg var der saa kom en stor blizzard sent paa Vaaren og jeg mistede alle mine Kreaturer. De frøs i hjæl i den forfærdelige blizzard. Saa der sat jeg med tomme hænder, jeg havde min hest og liden buggy, og den lille jente. Saa tog jeg min hest, buggy, og pige og kom hid til byen, jeg kjørte 60 Mil, og da jeg kom til denne Nybygger By, saa havde jeg 75 cent i penge. Saa tjøra jeg hesten og sov under buggen med pigen. Hesten kom løs den første nat, og jeg har aldrig seet ham siden. Da var jeg 57 Aar.
Saa begynte jeg at gaa ind og vaske andres Lortvaade klæder som jeg da gjorde for et Aar. Da var jeg da rig. Jeg havde sparet sammen $40, og da begynte jeg at borde, for byen begynte at voxe som om de havde fundet en Guld-Mine, og jeg kjente godt, saa jeg har byget mit eget hus, men da brød krigen ud saa gik alt galt igjen. Jeg har mit hus, men lidt skyld paa det, og en lot some er 50X134 ft saa jeg har nogle trær, ogsaa nogle Frukt-trær og jeg har et stort stykke med potatoes og alleslags andet garden stoff.
Mitt hus er 30X48 ft en etage, et lidet garret opstairs, 7 soveroom, Bade-rom, diningroom og et stort kjøkken. Jeg har arbeid haart her, men jeg har det godt, for Kooking, varme huset , Lys, bruger jeg Naturlig gas. Jeg har sewer, og vand i huset saa alt jeg behover at gjøre for at drage vand er at turne paa en Krane, det same naar jeg tænder paa Stoven, turner en Krane og holder en fyrstikk over pipe saa har jeg varme i min store stov.
Det er nu trang tid her, intet arbeide for nogen, saa jeg har ingen bordere, men der bliver vel nogen til høsten igjen. Croppen ser ikke godt ud siger farmerne, men min garden er fin for jeg for jeg har en slange saa jeg giver den Vatten naar det trænges.
Nu har jeg sat ned paa papir det meste som jeg har gaaet igjennom i min tid siden jeg kom til America. Men jeg kan ikke sette ned paa papir alle den hjertesorg som jeg har gaaet igjennom.
Nu har jeg det godt, mit daglige brød til dato, en hel hob, men Venner. Jeg er Bestemor til 4 Barn, og Beste-Bestemor (Great-grand-mother) til 6 barn, 4 of dem lever her, en 2 Block ifra mig. En datter er her, og den andre er i California, i United States.
Skriv snart og venlig hilset ifra
Tante Martha.

Jeg er skibenten, og bliver her hos mor resten af tiden tænker jeg.
Vis din Fader havde lived, saa har nok han erinret mig. Jeg er født i Norge, og døbt i Frukirken of pastor Flod. Jeg var 3 Aar gammel naar jeg kom til det store America. Jeg har været gift, er enke i mange Aar, har en voxen gut som er gift og har en gut, saa jeg er ogsaa Bestemor. Min gut og hans hustru lever i Seattle, Washington U.S.A. Jeg har ikke sett dem paa 2 Aar.
Saa skriv nu igjen saa vi ikke loser verandre igjen.
Venligt hilset fra din
(Cousin)
Mrs. Marie Haight.
Samme adresse som Mor.

Advertisements

Legg igjen en kommentar

Fyll inn i feltene under, eller klikk på et ikon for å logge inn:

WordPress.com-logo

Du kommenterer med bruk av din WordPress.com konto. Logg ut / Endre )

Twitter picture

Du kommenterer med bruk av din Twitter konto. Logg ut / Endre )

Facebookbilde

Du kommenterer med bruk av din Facebook konto. Logg ut / Endre )

Google+ photo

Du kommenterer med bruk av din Google+ konto. Logg ut / Endre )

Kobler til %s